SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER NEOPOST DANMARK A/S

Prisen
Den i ordrebekræftelsen anførte pris er baseret på prisen, der forelå på bekræftelsesdatoen. Den i ordrebekræftelsen anførte pris kan af Neopost Danmark A/S forhøjes, såfremt der i tiden mellem ordrebekræftelsesdatoen og leveringsdatoen sker forhøjelse af maskinens fabrikspris samt stigninger i råmaterialer, transportomkostninger og assurancesatser.

Toldafgift- og valutaregulering
Foruden de under prisen nævnte forhøjelser kan prisen reguleres i tilfælde af ændring af toldsatser, afgifter og/eller kurser på den valuta, hvori Neopost Danmark A/S har købt maskinen af sin leverandør.

Levering og forsendelse
Levering sker ab vort lager for købers regning, med mindre andet er anført i ordrebekræftelsen.

Betaling
Med mindre andet er aftalt, betales alle leverancer netto 14 dage. Hvis leveringstidspunktet udskydes på grund af købers forhold, finder betaling sted til den oprindeligt aftalte leveringsdag. Dette gælder også, hvis forskellen skyldes de under leveringstid og leveringshindringer angivne grunde. Køber er uberettiget til at tilbageholde nogen del af købesummen som sikkerhed for opfyldelse af eventuelle krav.

Ejendomsforhold
Det leverede forbliver Neopost Danmark A/S’ ejendom, indtil betaling er sket fuldt ud. Neopost Danmark A/S kan forlange, at der underskrives en købekontrakt med ejendomsforbehold. Hvis købekontrakten ikke straks returneres behørigt underskrevet, er hele restsummen straks forfalden til betaling.

Gebyr
For ordrer under et nærmere oplyst beløb vil der blive opkrævet et ekspeditionsgebyr, ligesom der opkræves et faktureringsgebyr.

Gebyr og renter
Det til enhver tid skyldige beløb, som henstår efter fakturaens forfaldsdag, pålægges et fastsat gebyr og renter.

Leveringstid
Leveringstiden opgives af sælgeren efter bedste skøn, og er, når det vedrører ikke-lagervarer, angivet i overensstemmelse med de oplysninger, som sælgeren er i besiddelse af ved købets afslutning.

Leveringshindringer
Neopost Danmark A/S påtager sig ikke noget ansvar i forhold til manglende opfyldelse af sine forpligtelser i henhold til afgivne tilbud eller accepterede ordrer som følge af force majeure, herunder krig, optøjer, indgreb fra myndigheders side, ildsvåde, strejke, lockout, eksport- og/eller importforbud eller nogen anden årsag, som ligger uden for Neopost Danmark A/S’ kontrol.

Såfremt rettidig levering hindres midlertidigt ved en eller flere af ovennævnte omstændigheder, udskydes leveringen i et tidsrum svarende til hindringens varighed, og levering til den således udskudte leveringstid anses i den henseende for rettidig.

Såfremt leveringshindringen af Neopost Danmark A/S forventes at blive af længere varighed, skal Neopost Danmark A/S dog være berettiget til at annullere det givne tilbud og indgåede aftaler, uden at dette skal anses for misligholdelse.

Reklamationer
For fabriksnye maskiner yder Neopost Danmark A/S 12 måneders reklamationsret for materiale- og fabrikationsfejl, dvs. 1 måneds fri service og de resterende måneder udskiftes de defekte dele, der hidrører fra materiale- eller fabrikationsfejl gratis, mens grundtakst, arbejdsløn og kørsel debiteres. For brugte maskiner vil reklamationsretten fremgå af fakturaen.

For tilbehør skal varen kontrolleres for eventuelle fejl og mangler ved modtagelsen. Der er 8 dages reklamationsret på tilbehør fra fakturadatoen.

For maskinreparationer og serviceopgaver er der 8 dages reklamationsret fra tidspunktet for afslutning af arbejdet.

30 dages returret af nye varer
Fra ordredatoen yder vi 30 dages returret af nye varer (dog ikke på skaffevarer og ikke-lagerførte reservedele). Varen skal være ubrugt. Varen skal returneres i originalemballagen og være (yder)emballeret således, at den når uskadt retur til Neopost. Leveringsomkostningerne fra returvaren afholdes af kunden selv. Der fratrækkes kun vores standard administrationsgebyr.

Vedlæg gerne med pakken:
1) En kopi af din faktura eller følgeseddel, så vi har det originale ordrenummer
2) Dit navn, e-mail adresse og telefonnummer på arbejdspladsen

Tvister
Enhver tvist, der måtte opstå i forbindelse med leverancer fra Neopost Danmark A/S, skal afgøres efter regler for behandling af sager ved Det Danske Voldgiftsinstitut (Copenhagen Arbitration).

August 2018